SIBELIUS 6 REWIRE

Jeg har lavet en lille film om hvordan man kan køre Sibelius 6 og Reaper synkront via Rewire. Det kan være meget nyttigt hvis man arbejder i Sibelius og gerne vil høre sit arrangement med rigtig sang og guitar fx. Hvis du er mere til den gammeldags gennemgang så ligger den under filmen. God fornøjelse!


Vejledning Reaper Sibelius Rewire from marybell katastrophy on Vimeo.

  • Først åbner du Reaper. Herefter vælger du i Insert menuen, punktet Virtual instrument on new track:


  • Herefter vælger du Rewire: Sibelius i Rewire menuen. Rewire er et program der får to programmer til at køre synkront
  • Nu åbner Sibelius af sig selv og du åbner den fil du vil arbejde med. Husk at tempoet i begge programmer skal være ens. Hvis Sibelius tempoet er det rigtige så lav tempoet i Reaper om ved at dobbeltklikke og skrive tallet her:

  • Nu er Sibelius slave program for Reaper og når du trykker play i et af programmerne kører de synkront. Lyden fra Sibelius kommer som du kan se ind på sporet i Reaper som du altså kan skrue ned og op for som det passer dig på sporet (når du trykker play kan der gå lidt før den begynder at afspille, fordi Sibelius skal loade lydene først).
  • Du kan nu indspille fx sang og guitar i Reaper (se næste punkt), mens Sibelius afspiller synkront, så du kan høre hvor du er i sangen. Husk at mute (slukke) de spor i Sibelius som du erstatter af rigtige indspilninger i Reaper. Det gør du i mixeren som du vælger i værktøjslinien, hvorefter du trykker to gange på M knappen på det spor der skal mutes


  • Når du er tilfreds med lyden af dit arrangement (husk at lægge effekter på via fx knappen, mix og panorer på sporene) skal du lave det hele (også lyden fra Sibelius) til en lydfil. Det gør du ved at vælge hele sangens længde med klammerne øverst ved takttallene, og derefter vælge Render i File menuen. Trykke Render time selection (1.), vælge et sted filen skal ligge og give den et navn (2.) og tilsidst trykke Render (3.)

  • Hvis du gerne vil bruge andre lyde end Sibelius og fx have mulighed for at lægge effekter på osv. kan du nemt eksportere midifiler fra Sibelius og hente dem ind i Reaper hvor du så fx kan bruge Kontaktplayeren (som er omtalt her på PC og her på Mac) til at afspille med andre lyde du selv vælger således: Vælg eksporter i Sibelius file menu, vælge midifile og gem midifilen et passende sted på computeren. Åbn Reaper og vælg Media i Insert menuen, find midifilen og svar yes til at lade den lægge det ud på flere spor. Herefter kan finde de spor du gerne vil afspille med en ny lyd. Herefter skal du trykke på FX knappen på sporet og vælge Kontakt Player (8ch) under VSTi menuen. Tryk derefter NO i dialogboksen, som du ser på screenshot herunder og Kontaktplayeren åbner nu på sporet


    • Derefter skal du vælge den rette lyd af afspille med i Instrument menuen (1.). Der er forskellige underkategorier fx Band, hvorunder forskellige instrumenter er viste. Vælg et instrument (2.) og husk til sidst at vælge  Omni (3.) i midimenuen i højreside, så den afspiller den midifil du har lagt på sporet.