FLERE INSTRUMENTER

PÅ PC
Jeg har fundet nogle basisinstrumenter (ud over Kontakt playeren) som du kan starte med at bruge, inden du selv begiver dig ud i den store plug-in jungle. Tryk på dette link som downloader en .zip fil (hvis du ikke ved hvad en zip fil er så klik her og hvis du mangler et program til at åbne dem så klik her) til din computer - dobbeltklik på den og åben den mappe der bliver udpakket med navnet 'PC-plugins'. Herefter skal alle filerne i mappen 'Plugins' flyttes ind i din nyoprettede 'Vstplugins' mappe (de hedder allesammen .dll til efternavn). Til sidst skal du dobbelklikke filen 'Install Addictive Drums 1_5 Demo Windows.exe' og installere trommemaskinen ligesom man installere almindelige programmer - da den er lidt større end de andre plugins. Til slut skal du slette den mappe du har hentet herfra (med navnet 'PC-plugins'), da alle filer er kopieret til de rigtige steder på din computer og det ellers kan skabe unødige konflikter.

4Front Bass = Elbas
4Front Piano = Klaver
TAL-BassLine = Synthbas
TAL-Elek7ro-II = Synth
TAL-U-No-62 = Synth
Crystal = Synth 
Addictive Drums demo = Trommemodul i demoversion som dog har de mest basale trommelyde


Før du begynder at bruge de instrumenter som jeg har fundet frem, er det vigtigt at forstå hvordan sådanne instrumenter kommer til at virke i Reaper, så du selv kan installere flere senere hen. Den måde som Reaper kan komme til at finde dit instrument på, er ved at du placere filen (eller filerne) som du henter fra nettet i en bestemt mappe på din computer. Når Reaper så starter op, leder den automatisk i denne mappe (med et bestemt navn) efter nye instrumenter. Derfor er det første du skal gøre at lave en mappe på din computer som Reaper leder efter Plugins i, når det starter op. De fleste Plugins, som både kan være instrumenter og effekter kaldes også VST-plugins, så derfor skal du altså lave en mappe med navnet 'Vstplugins' fx under 'C://Program Files/' hvor alle de instrumenter og effekter du henter fremover skal placeres.

Du kan som nævnt hente masser af gratis plugins på nettet, som både kan være instrumenter. Du kan bare søge i google på fx 'free vst pc' eller 'free vst plugins'. I link-menuen til højre kan du finde links til steder hvor du kan hente flere virtuelle instrumenter.

PÅ MAC
Jeg har fundet nogle andre basisinstrumenter som du kan starte med at hente (ud over Kontakt playeren), inden du selv begiver dig ud i den store plug-in jungle. Tryk på dette link som downloader en .zip fil (hvis du ikke ved hvad en zip fil er så klik her og hvis du mangler et program til at åbne dem så klik her) skal du dobbeltklikke på den så den bliver udpakket.til din computer - dobbeltklik på den og åben den mappe der bliver udpakket med navnet 'Mac-plugins'. Herefter skal du flytte mapperne 'Components' & 'VST' ind i den mappe der hedder Plugins som du finder i Bibliotek Audio > Plugins (Måske har du allerede mapper med disse navne, hvis du har andre Sequenser der bruger plugins, og så skal du bare nøjes med at lægge indholdet af mine mapper ind i de allerede eksisterende mapper - med det rigtige navn). Derefter skal du dobbelklikke på filen 'Install Addictive Drums 1_5 Demo Mac.app' da den er lidt større end de andre plugins. Slut af med at slette den mappe du har downloaded herfra (med navnet 'Mac-plugins'), da alle filer nu er lagt de rigtige steder på computeren, og det ellers kan skabe unødige konflikter.


4Front Bass = Elbas
4Front Piano = Klaver
TAL-BassLine = Synthbas
TAL-Elek7ro-II = Synth
TAL-U-No-62 = Synth
Crystal = Synth 
Addictive Drums demo = Trommemodul i demoversion som dog har de mest basale trommelyde

Hvis du senere hen selv henter instrumenter fra nettet, er det vigtigt at forstå hvordan sådanne instrumenter kommer til at virke i Reaper, så du selv kan installere flere senere hen. Den måde som Reaper kan komme til at finde dit instrument på, er ved at du placere filen (eller filerne) som du henter fra nettet i de rigtige mapper, som du gjorde tidligere. Hvis du fx henter et VST instrument skal filen placeres i den mappe der hedder VST under  Bibliotek Audio > PluginsHvis ikke du har en mappe der hedder det rigtige, laver du den bare under Plugins mappen - fx findes der en del Mac plugins som hedder AU (audio units) og du opretter derfor en mappe med navnet AU i Plugins mappen og flytter de downloadede filer derind. Når Reaper så starter op, leder den automatisk i disse mapper (med et bestemte navne) efter nye instrumenter.

Du kan som nævnt hente masser af gratis plugins på nettet, som både kan være instrumenter. Du kan bare søge i google på fx 'free vst mac' eller 'free vst plugins'. I links-menuen til højre kan du finde links til gode sider hvor du kan hente flere instrumenter & som sagt har jeg også lavet en underside med nogle anbefalede gratis instrumenter.